Geografirapporter, 2. g

Datoen for rapporten bliver angiver først i rapporten og til sidst som sædvanlig. Der bliver ikke givet karakterer for geografrapporter, derfor er de udeladt.

Lavtryk over Galdhöpiggen og det tilhørende vejrforhold i Stockholm
Nedbørsforholdene i Somalia

Navn: Anders Skærlund Petersen
Klasse/fag: 2z/geografi
Dato: 22/9-1998

På vejrkortet ses et termisk lavtryk over Galdhöpiggen (indtegnet) i Norge. Lavtrykket eller fronten bevæger sig hen over Nordeuropa med en hastighed på omkring 50 km/t. Målingerne på vejrkortet er fra kl. 12 GMT, datoen er desværre ikke oplyst. Vinden drejer mod urets retning rundt om lavtrykkets vindstille øje (Galdhöpiggen), dvs. fra ca. Kristianssand mod Oslo og Hamar. Lige foran varmfronten (rød på illustrationen) falder der store mængder vedvarende dagregn over et stort bælte, som er ca. 2-300 km bredt. Omkring starten og lidt efter koldfronten (grøn på illustrationen) falder der meget kraftig bygeregn til tider med torden. Bæltet efter koldfrontens "front", hvor der falder kraftig regn, er ca. 3-400 km bredt, men med aftagende styrke eftersom fronten skal passere. I bæltet mellem kold- og varmfronten (på illustrationen; bæltet omkring Danmark) er der en varm opadstigende luft, som bliver presset op over fronterne.
    Nu længere væk man kommer fra Galdhöpiggen, nu mere stiger trykket op over trykket ved lavtrykkets centrum og normaltrykket på 1013 hektopascal (hPa). Det skal lige tilføjes at trykket ved Galdhöpiggen nok er "kunstigt" lavere, pga. af den store højde på 2469 meter, det er faktisk Norges højeste tinde. Men den vejrstation der har målt trykket er nok igen lavere end de 2469 meter, vejrstationen er sandsynligvis den der er på högfjellshotellet på bjerget. Da koldfronten bevæger sig hurtigere end varmfronten, kan det tænkes at fronterne mødes på et tidspunkt, så der opstår det der kaldes frontregn, en meget kraftig regntype. Men inden det sker, kan det også være at fronterne og lavtrykket er gået i opløsning.
    Stockholm vil bevare sit nuværende vejr en 4-5 timer endnu, godt nok med tiltagende regnfald, mens trykket vil falde lidt, vindretningen vil være sydøst dog gående mod syd. Hvis vi tager de 5 yderligere timer, så vil Stockholm nyde godt af at være inde i varmfronten. Dette kan medføre at det klare op, så skydækket bliver mere moderat med spredte skyer, temperaturen stiger en 5-6 grader, vindretningen skifter mere og mere over i sydvest og senere vest, men trykket vil i dette tidsrum være nogenlunde konstant, der vil til gengæld ikke falde nogen som helst form for regn. Resten af tiden indtil de 24 timer vil bringe temperaturfald med sig, øget skydække og en lille stigning i trykket. I starten af koldfrontpassagen vil det regne kraftigt i byger med stor sandsynlighed for tordenregn, derefter vil det lige så stille stilne af til spredte byger uden stor sandsynlighed for torden. Vindretningen vil lige så stille skifte fra vest til nordvest og måske helt til stik nordenvind, men det kan være meget usikkert, fordi de lokale omstændigheder spiller væsentlig meget ind her, fordi Stockholm ligger i nærheden af forholdsvis bjergrige områder til den ene side og vand til den anden side. Hvis vinden kommer fra nord vil vinden sandsynligvis være rimelig kraftig, da vinden vil passere store områder med vand, derimod hvis den kommer fra land evt. med bjerge så vil vinden sandsynligvis være mindre kraftig og tildels også mere diffus, dvs. komme fra alle mulige retninger.
    Man kan som konklusion på dette sige, at det kan være at den ovenfor nævnte prognose bliver rimeligt korrekt, men ud fra de informationer der er tilrådighed så vil den i hvert fald være den mest sandsynlige. Vejret har desværre en ekstrem trang til at gå andre veje end man lige har forudsagt, så selvom lavtrykket på nuværende tidspunkt har en hastighed på 50 km/t mod øst, så kan det lynhurtigt ændre sig, så lavtrykket måske er på vej i en helt eller delvis anden retning, med en mindre eller forøget fart. Men der er jo heller ingen der har sagt at det skulle være lettere at være metrolog i Sverige end i Danmark, vejet er lige ustabilt over hele kloden, næsten. (22/9-1998)

Nedbørsforholdene i Somalia

Navn: Anders Skærlund Petersen
Klasse/fag: 2z/geografi
Dato: 27/9-1998

For at generalisere nedbørssituationen i Mogadishu, og i hele Somalia, fra 1910 og til i 1986, kan der konstateres, at det regner kraftigst i månederne april, maj og juni mens det stadig regner, men knap så kraftigt i de efterfølgende måneder frem til december måned, hvor det kun har regnet nogle enkelte måneder i den ovennævnte periode. Nedbørsmodellen for Mogadishu passer med stor sandsynlighed med resten af Somalia da landet ikke er vildt stort, og variationen i terræn ikke er særligt stort og set i forhold til det Indiske Ocean på den østlige side og Aden Bugten på den nordlige side. I månederne januar, februar og marts hører det til sjældenhederne at det regner, og når det endelig giver sig til at regne er det kun få mm der falder, bortset lige fra 1928 hvor der har været et kraftigt regnfald i marts måned. Det kan vist forklares ved at hele regntiden er forskudt, det regnede heller ikke i december måned året før, mens der samme år ikke har været regn i november og december måned eller særligt meget i april, en forskydning af regntiden hen imod tidligt på året. Det skal også lige tilføjes at den totale mængde nedbør ikke ligger særligt langt fra gennemsnittet i 1928. Den totale nedbørsmængde i Somalia er ca. halvdelen af hvad den er i Danmark, dvs. et sted mellem 300 og 400 mm nedbør om året.
    Nedbøren i hovedsageligt april, maj og juni måned, men også helt frem til oktober/november måned, skyldes en fugtig vind fra det Indiske Ocean som indeholder en masse vand (se den vedlagte illustration). Denne vind begynder derpå at afgive nedbør når den bliver presset op af i Somalia ved de begynde bjerge til Det Etiopiske Højland og bjergkæden syd for Aden bugten. Den dominerende vindretning fra sydøst kommer af, at ITK bevæger sig op af i april måned og er højere end Somalia i maj til september/oktober måned hvor den bevæger sig ned over Somalia. Da vinde syd for den Inter Tropiske Konvergens zone altid eller hovedsageligt bevæger sig fra sydøst op mod ITK, vil vinden fra omkring april til september/oktober måned komme fra sydøst da ITK er højere oppe end Somalia i de måneder. I de andre måneder kommer vinden fra nordøst, pga. ITK er længere nede end Somalia. Vinde der kommer fra nordøst i forhold til Somalia har passeret store tørre områder i Mellemøsten, så derfor er den vind meget tør og afgiver ikke de store mængder nedbør.
    Variationerne fra år til år i hvornår regntiden og tørtiden begynder, afhænger derfor af hvornår ITK passere Somalia, hvis den passerer tidligt vil det give regn tidligt på året og omvendt. Hvis den, når den er på retur, kommer tidligt på sidste halvdel af året, vil den tørre vind være dominerende tidligt, og omvendt. Årsvariationen afhænger også i høj grad af, hvordan havstrøms forholdene er ud for Somalias østlige kyst, da det har en væsentlig indflydelse på hvor og hvor fugtig vinden er. Men det vil sandsynligvis ikke give de store variationer fra år til år, da havstrømme ikke ændre deres kurs sådan lige fra år til år, de skulle gerne være rimelige konstante. Vestenvind vil næppe spille nogen rolle, da den ikke har mulighed for at opstå, blandt andet pga. det store bjergmassiv vest for Somalia og at det i det hele taget strider imod ITK og den omkringliggende geografi. Hvis vinden er stik vind fra syd vil den stadig værre fugtig og vil give nedbør i Somalia, da vinden stadig kommer fra områder med masser af vand.
    Foruden 1928 kan året 1967 nævnes, fordi netop det år faldt der 560,3 mm nedbør bare i en eneste måned i dette tilfælde juni, men selvom der var dette kraftige regnfald i juni måned regnede det stadig kraftigt i de efterfølgende måneder, derfor den højeste årsnedbør i perioden fra 1910-1986. Alene den regnmængde i juni måned er så kolossal at der er rigtig mange år, hvor regnmængden ikke engang har været så høj, der er selv år var der er langt til denne voldsomme nedbør. Af andre afvigende år kan nævnes 1961 hvor der slet ikke regnede særligt meget i regntidsmånederne april til juni, men der faldt nedbøren derimod i de senere måneder, et tydeligt eksempel på at ITK’s passagen er blevet noget forsinket i forhold til normalen. Året skal også bemærkes for at have det næststørste regnfald i perioden 1910-1986.1961 modellen sker dog også en del andre år i perioden, bortset fra det sker med en væsentligt mindre nedbørsmængde.
    Konsekvenserne for Somalia er værst når regnen udebliver eller rettere når den ikke bliver særligt stor. Det er nok mindre problematisk, hvis det regner lidt for meget i forhold til gennemsnittet, da landet er meget tørt og kan bære meget nedbør, nedbøren i 1967 i juni måned har i hvert fald været lidt i overkanten af hvad noget kan bære på så kort tid. Store nedbørsmængder har sikkert meget lokale konsekvenser da der er få, ikke alt for store floder i landet sammenlignet med resten af Afrika, fordi hvis regnmængden stiger vil floderne stige ekstra meget, det kan derfor skabe voldsomme problemer i egne omkring floderne. Tit egne som er rimeligt tætbefolket i forhold til resten af landet, da befolkningen samler sig om der hvor der er vand, dvs. omkring floderne. Men tørke er som sagt det værste, og det der forekommer tiest. Sidste gang der var stor udeblivelse af nedbør i landet, slog høsten fejl, og der opstod en meget stor hungersnød i landet. Og tit og ofte når der opstår en hungersnød bliver "landet" så afkræftet, at der ikke bliver sået nyt sæd til det forekommende år, derfor kan det betyde længerevarende katastrofetilstande. Derfor er Somalia desværre mest kendt i udlandet, for at være det land hvor der bl.a. tit er hungersnød. (27/9-1998)

©Anders Skærlund Petersen, 1998-99