Dette er så arkivet for alle de tidligere ledere på min side, parentesen angiver datoen for hvornår den er skrevet:
Velkommen (16/6-1998)
Denne leder vil blive næsten som alle andre ledere i aviser osv. Her vil jeg udtrykke
mine meninger om alt muligt, aktuelle emner således som uaktuelle emner. En ting bliver
ret general, tingene bliver i hvert fald noget der interessere undertegnet. Og meninger,
ja det er noget jeg kan levere ubegrænset. Jeg har simpelthen en mening om alting;
atombomber, folketinget, bleer, dåseåbnere og VM i fodbold. Der kan jeg da lige
tilføje, at efter min mening når Danmark allerhøjest til 8.-dels finalerne. Hvis man af
en eller anden grund kunne være interesseret i mit synspunkt om et eller andet, er man
velkommen til at sende en e-mail. Jeg kan ligeså godt indrømme det første som sidst,
hvis Venstrefolk og folk fra Danskfolkeparti ikke kan lige kritik, så må de nok hellere
flygte hen til deres egne hjemmesider. Eller oversat til dansk, jeg er på venstrefløjen,
ikke kommunist eller socialdemokrat, men et eller andet udefinerbart mellem de to, tror
jeg nok. "Man har et standpunkt indtil man tager et nyt", var der vist en dansk
socialdemokratisk statsminister der sagde engang. Til de stakler som måske har gået glip
af en af mine ledere, kommer der heldigvis en udvej, et lederarkiv, som bliver sat
nogenlunde op som "Stilarkivet", forhåbentligt. Men der er jo også en anden
ting; opdateringer. Jeg håber på at kunne opdatere lederen ca. hver anden uge. I starten
vil lederen nok ikke blive opdateret særligt tit, fordi selve opbygningen af hjemmesiden
har størst prioritet. Snart skal jeg også på tre ugers ferie i Frankrig, så den
regelmæssige opdatering kan nok først regnes fuldt i gang omkring august måned i år.
Her til sidst vil jeg lige sige nogle generelle ting om min side. Den
engelske version af min side, bliver nok ikke særligt udbygget før omkring når jeg får
bedre karaktere i engelsk, og det kommer nok desværre til at tage tid, da undertegnet
lige har fået 7 i årsprøve i engelsk. Stilarkivet håber jeg på vil rumme 80-90
procent af mine store skoleproducerede ting inden august måned. Graffitimuren bliver der
hvor jeg putter alt muligt mærkeligt ind, hurtige indfald, notitser fra min notesbog og
den dagbog jeg ikke har, altså småkommentarer o.lign. Under "Links" kommer der
links til mine venners hjemmesider, mine fjenders hjemmesider, de sites jeg besøger mest
og de sites (firmaer) jeg hader mest, dvs. de firmaer som er bedst til at udplyndre og
styre os løn- og skoleslaver. Jeg er blandt andet en af dem der synes at Microsoft er Gud's udsending, som vil redde os alle??
"Ris & Ros" bliver så der hvor du og Microsoft
frit kan kritisere undertegnede og dennes hjemmeside, og for alt i verden benyt chancen:
"Vi skal fandme ikke finde os i hvad som helst". Lige en sidste ting til dem som
vil se porno over det hele: Min hjemmeside er og bliver 100 % pornofrit område,
Internettet skal bruges, ikke misbruges. Ikke så mærkeligt man altid mangler
båndbredde.
Anders Skærlund Petersen, 16/6-1998
©Anders Skærlund Petersen, 1998-99